Betingelser for handel B2B.

Salgs- og leveringsbetingelser

1. Anvendelse og gyldighed

1.1 Enhver leverance af produkter fra MOGUNTIA A/S (herefter MOGUNTIA) sker i henhold til nedenstående salgs og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale.

1.2 Købers angivelse af særlige vilkår i bestillingslisten/ordren m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre MOGUNTIA skriftligt har accepteret disse.

2. Købsaftale

2.1 Aftale om ordre sker enten skriftligt eller mundligt via MOGUNTIAS kundeservice. Alternativt kan ordrer afgives via MOGUNTIAS Website.

3. Priser

3.1 Alle priser er ekskl. moms.

3.2 Den endelige pris vil fremgå af MOGUNTIAS faktura, hvor prisen er tillagt den til enhver tid gældende moms, afgifter, eventuelle fragt og andre gebyrer.

3.3 Ved ordrer under 2.000 kr. tillægges ekspeditionsgebyr på 250 kr.

3.4 MOGUNTIA forbeholder sig ret til at regulere de aftalte priser for ikke-leverede varer i tilfælde af valutakursændringer, prisforhøjelser fra underleverandører, råvare prisstigninger, ændringer i lønninger, statsindgreb eller lignende forhold.

4. Levering

4.1 Ordrer modtaget inden kl. 13.00 afsendes samme dag, såfremt Køber ønsker dette. Fredag er deadline dog kl.
12.00. Vi tager forbehold for udsolgte varer. Køber informeres, såfremt levering ikke kan ske normalt.

4.2 Levering sker normalt med Danske Fragtmænd, men MOGUNTIA forbeholder sig ret til frit at skifte fragtleverandør.

4.3 Med mindre andet aftales sker levering DDP på dansk adresse.

4.4 Forsinkelse i forbindelse med levering giver ikke Køber ret til at annullere handlen.

4.5 Ved levering på paller skal kunden aflevere tilsvarende antal godkendte byttepaller til fragtmanden. Alternativt vil
pallen blive faktureret til Køber efterfølgende med 100 kr. pr. palle uanset størrelse.

4.6 MOGUNTIA er berettiget til at levere kvanta, der afviger nedad eller opad fra det bestilte eller tilbudte med op til 5%.

5. Betaling

5.1 Betaling sker via leverandørservice, såfremt andet ikke er aftalt.

5.2 Betaler køber ikke købesummen i rette tid, kan MOGUNTIA fra forfaldsdagen beregne sig morarente med 1,5% per
påbegyndt måned.

5.3 Køber er uberettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav
vedrørende andre leverancer, og sådan tilbageholdelse vil være at betragte som væsentlig misligholdelse af aftalen.

6. Ejendomsforbehold

6.1 MOGUNTIA har ejendomsretten til enhver leverance indtil betaling er sket.

7. Transportskader

7.1 Ved modtagelse af varer, der har synlige transportskader, skal kunden enten nægte modtagelse eller modtage
med forbehold. Modtaget med forbehold noteres ”transportskadet” på fragtbrevet. Herefter tages kontakt til MOGUNTIAS
kundeservice med billede-dokumentation.

7.2 Ved modtagelse af varer, der har usynlige transportskader, skal denne skade dokumenteres med foto inden 3
døgn. I modsat fald kan der ikke ydes erstatning for transportskader.

7.3 Fotoet indsendes til kundeservice@moguntia.com med angivelse af, hvilke varer, der har lidt skade.
Kundeservice behandler herefter sagen og arrangerer erstatningsleverance.

8. Returnering af varer

8.1 MOGUNTIA modtager kun varer retur efter forudgående skriftlig aftale. Varen skal være i original ubrudt emballage og
med en restholdbarhed, der ikke er under 3 mdr.

8.2 Såfremt MOGUNTIA accepterer at tage en vare retur, vil denne blive krediteret med et fradrag på 10% af den oprindelig fakturerede pris. I forbindelse med krediteringen vil der blive faktureret et returneringsgebyr på 150 kr.

8.3 Kundeservice vil arrangere returfragten.

9. Følgeskader/Indirekte tab

9.1 MOGUNTIA er ikke ansvarlig over for Køber for nogen form for følgeskader eller indirekte tab, som måtte udspringe af eller i relation til en aftale, som reguleres af disse salgs- og leveringsbetingelser.

10. Reklamationer

10.1 Krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til MOGUNTIA uden ugrundet ophold.

10.2 Fejl ved et produkt som følge af naturligt slid, overlast, mangelfuld betjening, hændeligt uheld eller andre forhold, for hvilke Køber bærer ansvaret eller risikoen, udgør ikke en mangel.

10.3 MOGUNTIAS ansvar for mangler er begrænset til omlevering af den mangelfulde vare.

11. Force majeure

11.1 MOGUNTIA er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af varer og er i øvrigt fri for ansvar for
enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden
for MOGUNTIAS rimelige kontrolmuligheder og som er følge af krig, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller
eksportforbud, naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse,
skypumpe, vulkanudbrud samt udbredt arbejdskonflikt, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset
af parterne på tidspunktet for indgåelse af denne aftale.

12. Delvis ugyldighed

12.1 Hvis en eller flere af bestemmelserne i disse salgs- og leveringsbetingelser kendes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed, lovlighed eller gennemførlighed påvirkes eller forringes deraf.

13. Tvister

13.1 Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen eller rækkevidden af disse salgs- og leveringsbetingelser
afgøres efter dansk ret. Enhver tvist, som ikke kan løses i mindelighed, skal indbringes for retten ved MOGUNTIAS
værneting.

MOGUNTIA A/S, November 2019